Cold Hawaii er surfernes navn for kyststrækningen i Thy, der strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i nord. Området byder på rigtig mange, fremragende surfspots, som tiltrækker både lokale og internationale surfere året rundt. Her på siden præsenterer vi et udvalg og ellers så søg på “surfspots i Thy”, så dukker der garanteret flere op.

Klik på knappen og se et udvalg af surfspots. Oversigten er ikke fyldestgørende og den kan dog bruges som en vejledning.

Hvorfor kaldes det Cold Hawaii?

Navnet Cold Hawaii stammer fra de særlige vindforhold i området, som minder om dem på Hawaii. Over tid har stedet udviklet sig til en lille surferoase, hvor surfere, der nu bor i Klitmøller, har skabt et dynamisk miljø, som har pustet nyt liv i byen. Når man nærmer sig Klitmøller, er det ikke ualmindeligt at se biler med surfboards på taget, da surfere fra både nær og fjern valfarter hertil for at tage bølgerne i Cold Hawaii. Hvert år afholdes flere surfstævner, og siden 2010 har Klitmøller været vært for Cold Hawaii PWA World Cup – en international konkurrence, hvor 32 af verdens bedste surfere dyster om titlen. Opmærksomheden omkring stævnet er vokset støt både herhjemme og i udlandet, og i 2013 blev HKH Kronprins Frederik protektor for Cold Hawaii PWA World Cup.

I Agger har vi flere lokale aktører, der udbyder udlejning af grej, instruktører og vejledning, klik på en af dem…