Lodbjerg Hede er et fantastisk udstrakt hedeareal, hvor du kan gå ud og blive helt væk fra dig selv.

Dufte, farver og himmelske udsigter venter dig.

Lodbjerg Hede og Klitplantage ligger i nærheden af det ikoniske Lodbjerg Fyr. Plantagen er en af de yngste klitplantager i Thy og blev etableret i 1923. På dette tidspunkt mente man, at sandflugten var under kontrol, og derfor lod man store dele af arealet stå uden beplantning, hvilket i dag giver området en særlig variation og mange smukke udsigter.

De store åbne områder og plantagens forskellige landskaber skaber et rigt naturmiljø med flot udsyn til både klitter og hav.

Når du besøger Lodbjerg Klitplantage, bør du også tage turen op i Lodbjerg Fyr, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt fra toppen. Efter din tur op i fyret kan du tage et hvil i den lille café, hvor frivillige byder på kaffe og hjemmebag, som kan nydes i fyrets hyggelige have.

Lodbjerg Klitplantage fejrede 100-års jubilæum 2. Pinsedag 2023 på Lodbjerg Fyr. I anledning af jubilæet blev der udgivet et jubilæumsskrift, der beskriver plantagens historie og udvikling samt områdets flora og fauna, arkæologi og lokale kunstnere. Dette skrift giver en dybere indsigt i plantagens betydning og dens udvikling gennem tiden.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside: