x

Vejret i agger

Weather forecast from yr.no, delivered by the Norwegian Meteorological Institute and the NRK.

WalknRoll

WalknRoll konceptet handler om, at samle og støtte handicappede i, at få motion og frisk luft, og samtidig fremme opmærksomheden på organisationer og foreninger i Danmark der støtter handicappede. WalknRolls vil give alle, uanset handicap, muligheden for at gå eller rulle en tur i Nationalpark Thy.

WalknRoll´s Foreningens formål og vision er

  • At skabe en sund éndags event, hvor natur, gode oplevelser og tilgængelighed er i fokus.
  • At skabe en social begivenhed for handicappede, hvor de kan deltage uanset handicap.
  • Der gøres opmærksom på foreninger og organisationer, der forbedre levevilkår for handicappede.
  • ALLE har mulighed for at deltage i eventet. Ruten er altid tilrettelagt således at ruten er handicap venlig.
  • Visionen er at sprede eventet til hele landet.

Kontakt gerne os for yderligere oplysninger:

Peter Sørensen: 20 34 12 88 eller Pets@thisted.dk Michael Mark: 61 41 93 73 eller Michael@sportsmakker.com Lone Mark: 40 32 14 35 eller Lone.agger2@gmail.com

 

 

Tilmelding og priser

Enkeltbillet 120,- kr.

Holdtilmelding: 120, kr. pr. person

Billet med ledsager: 120,- kr. (ledsager får kun T-shirt

Forhåndstilmelding

Tilmelding på dagen + 20 kr. goodiebag + t-shirt med i prisen

Der bliver mulighed for, at gå eller rulle flere forskellige ruter, som alle er handicapvenlige, nemlig 1,5 km, 3 km og 5 km.

 

Klik her for tilmelding

Historien bag

WalknRoll WalknRoll er et nyt koncept startet af Lone Mark og Knud Kristensen. Søskendeparret har længe gået med drømmen om at starte et koncept op som samler, støtter og motionerer handicappede.

Knud Kristensen blev selv ramt af en ulykke som 17 årig, da han blev kørt ned og er derfor lam fra halsen og ned. Knud har de sidste mange år, taget flere lange ture på den nylagte og flotte handicapsti. Lone Mark har stået for Ladywalk i Agger de sidste 10 år, hvor der sidste år var omkring 6000 deltagere. Her skaffes der mange penge til samarbejds foreninger, men de oplevede også at der ikke var mulighed for at handicappede kunne deltage. Derfor har de længe snakket om, om man kunne starte et koncept lignende ladywalk op, hvor ruten er lavet efter at ALLE kan deltage og samtidig støtte foreninger der støtter handicappede.

Drømmen er nu blevet til virkelighed, WalknRoll er startet og det bliver for første gang afholdt i Agger d. 7. august 2017. WalknRolls vil give alle, uanset handicap, muligheden for at gå eller rulle en tur i Thy´s fantastiske natur. Der bliver mulighed for at gå eller rulle flere forskellige ruter, som alle er handicapvenlige, nemlig 1,5 km, 3 km og 5 km. Tempoet bestemmer du selv, det gælder nemlig ikke om at komme først, men om at give organisationer og foreninger der støtter handicappede opmærksomhed.

Eventet er placeret i Agger, da man her har danmarks længste handicapsti og en fantastisk natur i Nationalpark Thy. Lone var med til at få lavet handicap stien, hvor Knud åbnede den ved aT være en af de første de kørte på den. WalknRoll er åbent for alle, om du er kørestolsbruger, gangbesværede, kvinde eller mand er ligegyldigt, bare du ønsker at gå for en god sag.

Samarbejdspartnere

WalknRoll konceptet handler om, at samle, støtte og motionerer handicappede, men samtidig gør vi også opmærksom på organisationer og foreninger i Danmark der støtter handicappede. Når eventet er så stort, at det giver overskud, samler vi ind til de organisationer og foreninger. Du kan altid blive en del af WalknRoll ved at tilmelde dig her!


Ulykkes Patient foreningen

UlykkesPatientForeningen bidrager til at skabe bedre vilkår inden for sundheds- og handicapområdet ved at kæmpe for en række centrale problemstillinger. Målet er klart – mennesker med fysisk funktionsnedsættelse skal have samme muligheder for at leve et rigt og værdigt liv som andre. UykkesPatientForeningens grundlag er FN’s Handicapkonvention.

Scleroseforeningen

Sclerose er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet. Næsten 14.500 danskere har i dag sclerose. Omkring 600 mennesker får hvert år stillet diagnosen, og to ud af tre er kvinder. Scleroseforeningen , arbejder for mennesker med sclerose og et par lignende underdiagnoser. Scleroseforeningen favner bredt indenfor områderne forskning, oplysning og patientstøtte.