x

Vejret i agger

Weather forecast from yr.no, delivered by the Norwegian Meteorological Institute and the NRK.

Kulturekspressen

16. til 23. oktober, 2016: Oplev en helt unik kunstevent der startede i 1995

Det første år var det kun en Hurup begivenhed og udstillingen var på Sydthy Erhvervs- og UddannelsesCenter (SEUC) i Hurup.

Ideen blev skabt af multikunstner Andreas Rosmon – de øvrige var den daglige leder af SEUC Gerda Pedersen, der blev Kulturekspressens 1. formand, isenkræmmer Kresten Nielsen, Hanne Nørskov og Anni Pedersen, og med souschefen på SEUC Inger Stauersbøl som sikker ankermand, til såvel det regnskabsmæssige, som det med at få kunstnerne fordelt til de handlende, plejecentre og fabrikker.

Men det var udsyn og klarsyn der gjorde, at man allerede året efter kunne indbyde alle sognene i kommunen til samarbejde, og derved blev ”kulturen” spredt til hele kommunen – et samarbejde, der senere skulle vise sig kunne udbygges til gavn for os alle.

Der blev annonceret efter kunstnere, der kunne udstille på SEUC, og samtidig fik hver kunstner så tildelt en forretning – et plejehjem – en fabrik og andet – og derved blev den enkeltes kunst også spredt ud over landskabet.

Ferniseringen blev hurtigt et stort tilløbsstykke, med mellem 200 og 300 besøgende hvert år, og med udstilling af i omegnen af 100 kunstnere.

Kulturekspressen skulle også have sin egen vin, og der skulle findes en ”årets kunstner”, denne kunstner skulle så lave et kunstværk, der så blev etiketten på vinen.

Så var fundamentet skabt, og en spændende tid med mange arrangementer var skabt.

Da Gerda Pederen i 1997 lod sig pensionere, blev Leo Bjørnskov ny leder af SEUC og de efterfølgende år frem til generalforsamlingen i 2011 var han Kulturekspressens formand.

Leo Bjørnskov som formand og Inger Stauersbøl som kasserer og adm. chef for Kulturekspressen, dannede i mange år et supergodt makkerskab – der kom alle – såvel udstillerne som beskuerne til gode.

Et af højdepunkterne i Kulturekspressens historie var i 2002, da Viborg amt valgte at give Kulturekspressen årets Kulturpris på kr. 25.000 

Kulturekspressen blev og er nu en fest- og kulturuge, hvor det lokale kulturliv i det sydlige Thy blandes med folk og oplevelser udefra.

Man kan også kalde Kulturekspressen for "Sognenes fest".

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2011, at man fra 1. januar 2012 ville overtage SEUC, og i den forbindelse valgte kulturekspressens repræsentantskab så, at det ville være en god ide at flytte fra SEUC til Limfjordscentret, og vælge Limfjordscentrets leder til ny formand for Kulturekspressen.

Repræsentanter fra de forskellige beboerforeninger og borgerforeninger kommer med hvert deres bud på oplevelser i skolernes efterårsferie - uge 42. Denne uge er altid Kulturekspresuge med de u censurerede udstillinger som hovedelement i ugen.

Hovedudstillingen er nu på Limfjordscentret i Doverodde, hvor sekretariatet også findes.

Karin Nikolaus fra Nordvest Safari er formand for Kulturekspressen.

Der er samtidigt kunstudstillinger i mange virksomheder og forretninger i området.

 

Hent programmet her